Indskolingen - Ture

Skoletjenesten

      Til forsiden   Skoletjenesten   Undervisningsmateriale   Skolestuen   Ture    Inspirationskasser    Dramaoplæg     Udlån












Der er færdige ture, men vi skræddersyr også gerne til din klasse og det emne/tema, den pt. arbejder med. Skoletjenestemedarbejderen går med som guide. Turene dækker mange fag. Nedenfor kan du se eksempler på ture, der er gennemført.
 
Sagntur
Tur til steder, der er knyttet sagn til.
Fra 1. kl.

Symmetritur
Udarbejdet til matematik i indskolingen, hvor der arbejdes med spejlingsakser.
Fra 1. kl.

Ilden der åd 7 huse
Tur lavet i tilknytning til bogen af samme navn. Kommer rundt til stederne, hvor de dramatiske begivenheder udspillede sig. Kan kombineres med museumsbesøg på Ellegården, hvor eleverne hører om brand i gamle dage.
Fra 2. kl.

Mordet i Hareskoven
Tur lavet i tilknytning til bogen af samme navn. Vi følger den rute, skovfoged Thomsen gik, den nat han blev skudt af tre krybskytter. Vi ser også hans hus.

Hvad er historie?
Introduktionstur til faget historie, hvor børnene møder forskellige kildetyper til (re)konstruktion af historien.
Fra 3. kl.

Oldtiden lokalt
Tur rundt til forskellige typer oldtidsminder.
Fra 3. kl.

Landsbytur
I Farum landsby.
Fra 3. kl.

Pointtur til gamle skolebygninger i Farum
Til hver lokalitet, der har rummet skole, er der lavet et ark, hvor der på den ene side står faktuelle oplysninger, og på den anden side er lavet simple iagttagelsesopgaver, der kræver, at man står på stedet og har set på bygningen.
Kan også bruges til forældrearrangement, hvor hele familien fra den 4-årige til bedsteforældrene kan være med.
For alle aldersgrupper.

Årstalsjagt i Farum Hovedgade
Find 10 årstal på bygninger og steder i Farum Hovedgade. Løs opgaverne og få samtidig en faktuel viden om lokaliterne. Egner sig også til et forældre- eller familiearrangement.
For alle aldersgrupper.

Administration: Kulturhuset, Stavnsholtvej 3, 3520 Farum, Tlf.. 7235 6100, E-mail: museerne@furesoe.dk
Arkiv- og museumschef Cathrine Kyø Hermansen

Til forside
Til webmaster