Købmandsmuseet Cornelen

 

        Forside    Kalender    Vejviser    Museumsbutik&Café    Bøger&Publikationer    Støtteforeninger    English version
 
Stavnsholtvej 186, 3520 Farum, Tlf.: 7235 6103.
Åbent: Første og sidste søndag i måneden kl. 13-16. Åbent på hverdage indtil videre, tirsdag-fredag kl. 11-16 med henvendelse på Farumvejgaard, Stavnsholtvej 170.
Lukket: Januar, juli og august samt alle helligdage.
Gratis adgang.
I den gamle købmandsbutik Cornelen er der pustet liv i hjemmet og butikken, der er bygget op som en typisk butik på landet i 1930'erne. Der er mulighed for en lille rundvisning i købmandshjemmet og for at gøre en handel i butikken. I butikken findes der varer overalt som det var sandsynligt på daværende tidspunkt





 














 

Beboelseslejligheden i Cornelen består af dagligstue, kontor, soveværelse og køkken. Disse rum er søgt henført til de første årtier i 1900-tallet.Dagligstuen er en typisk stue hos de mere velstående på landet. Tapetet og gardinerne er typiske for perioden. Møbleringen viser nogle karakteristiske træk om dens funktioner. Det ovale bord, sofaen og de tre stole er et tydeligt centrum i stuen. Ved vinduerne står sybordene og de stole, man sad på om dagen. Her var nemlig mest lys. Om aftenen sad familien om det ovale bord og udnyttede lyset fra petroleumslampen i loftet.

Kontoret har sin egen hygge med de grønmalede vægge, netgardiner, det store bogskab og kontorstolen med den buede ryg. Man kan næsten fornemme, at der har været tænkt mange tanker her, og røget meget på de lange piber.

Soveværelset er indrettet med en enkelt seng og et klædeskab fra gården Paltholm.

Fra dagligstuen går man gennem entreen til køkkenet, der domineres af køkkenbordet ved vinduerne og det store åbne ildsted ved skorstenen.



Nyd også en sodavand, en bismarcksklump eller et stykke kandis på bænken med udsigten til gadekæret. Og køb et lille stykke fortid i form af en hinkesten, påklædningsdukker eller lignende i butikken.



Købmandsmuseets café er åben i museets åbningstid.









Administration: Kulturhuset, Stavnsholtvej 3, 3520 Farum, Tlf.. 7235 6100, E-mail: museerne@furesoe.dk
Arkiv- og museumschef Cathrine Kyø Hermansen

Til forside
Til webmaster